Marokko
I oldtiden bestod i det nordlige Marokko et rige, Mauritania, der 43 e.Kr. kom under Rom. I det 5. århundrede trængte vandalerne ind i Marokko, og efter en kort tid at have stået under østromerne blev landet erobret af araberne. I 790 grundede edrisiderne et uafhængigt kalifat i Marokko, der dog 986 måtte underkaste sig fatimiderne. Disse afløstes af zeiriderne, der 1062 fordreves af almoraviderne. 1146—1269 herskede almohaderne, der afløstes af meriniderne, som atter i det 15. århundrede styrtedes af sanditterne. Disse herskede indtil 1546. De efterfulgtes af sherif-dynastiet fra Tafilet, der udvidede riget over det vestlige Algeriet og en stor del af Sahara. Portugiserne fordreves fra deres afrikanske besiddelser, og sørøveriet blomstrede. I begyndelsen af det 17. århundrede fik Marokko en stor befolkningstilvækst i de fra Spanien fordrevne maurere og jøder. Sherif-dynastiet var dog stadig plaget af tronstridigheder, der udbrød efter næsten enhver sultans død og ofte førte til en midlertidig deling af riget. Under franskmændenes krig med Abd-el-Kader støttedes denne af Marokko, hvilket havde et bombardement af Tanger og Mogador til følge. Under urolighederne efter sultan Abd-ur-Rahmans død i 1859 foretog rifberberne et mislykket angreb på de spanske kolonier, hvilket havde til følge, at Marokko efter en kort krig blev tvungen til at betale en stor skadeserstatning. Det samme gentog sig 1893, og atter måtte Marokko betale, hvorfor sultan Mulei Hassan foretog et plyndringstogt mod rifberberne. Efter Mulei Hassans død i 1894 kom Abd-ul-Aziz på tronen.
Grønland
Der har boet mennesker i Grønland i mindst 4.500 år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fra Canada. Det er Thule-kulturens folk, der er forfædre til den nuværende befolkning i Grønland, og der er ikke fundet gener fra de tidligere palæo-eskimoer hos nulevende grønlændere. Thule-kulturen begyndte at migrere fra Alaska omkring år 1000 e.Kr. og nåede Grønland omkring år 1300. Thule-kulturen var den første, der indførte de tekniske opfindelser som hundeslæden og harpunen, som forbindes med Grønland i dag, samt uloen, der er et redskab af jern.
I begyndelsen af det 10. århundrede bosatte norske vikinger sig i det sydlige Grønland. Efterkommerne af disse forsvandt i slutningen af det 15. århundrede. Det første Inuit-folkeslag ankom i det 13. århundrede. I starten af det 18. århundrede blev der igen skabt kontakt mellem Skandinavien og Grønland. Danmark-Norge opfattede landet som et norsk biland, og da den danske konge i 1814 afstod Norge til Sverige efter napoleonskrigene, overgik Grønland sammen med de øvrige norske bilande Færøerne og Island ifølge fredsaftalen til Danmark. Grønland blev dermed formelt en dansk koloni i 1814.