Prag med Pia november 2015
Denne spændende tur kom istand da Pia skulle hente en Malteser hundehvalp og så kunne vi lige så godt lave en tur ud af det. Prag er jo en spændende gammel by og der er rigeligt at se på. Vi boede meget centralt så vi kunne gå rundt til det meste og vi fik set og gået rigtig meget, en dejlig tur. Men næste gang jeg skal til Prag skal det være forår/sommer.
Lidt historie
Prags Borg blev grundlagt i det 9. århundrede, og omkring denne opstod der et samfund, der hurtigt udviklede sig til byen Prag. Som et vigtigt handelsknudepunkt blev byen tidligt et mødested for kulturer, og den udviklede sig til en betydelig europæisk kulturby. Prag blomstrede ikke mindst i det 14. og det 16. århundrede, hvor byen var hovedstad i det tysk-romerske rige. Især byens midte har været udsat for skiftende kulturelle påvirkninger, der blandt andet har efterladt en usædvanlig række af bevaringsværdige bygningsværker opført i varierende arkitektoniske stilarter. Dette forhold har givet byen en plads på UNESCOSs Verdensarvliste fra 1992.