Naya's Hjemmeside

Turen til Milano, Italien med Annette B. Jørgensen

Vi boede på Hotel Hilton Garden In.

Vi så: Bosco Verticale, Piazza Gae Aulenti, Castello Sforzesco, Santa Maria delle Grazie, Naviglio Pavese, Basilica San Lorenzo Maggiore, Colonne di San Lorenzo, Duomo di Milano, Galleria Vittorio Emamuel II, plus det løse.

Vi havde en dejlig tur, men vores hjemrejse blev noget af en udfordring. Vi kom afsted fra hotellet i god tid og tog metroen til stationen. Der fandt vi det tog vi skulle med til lufthavnen, troede vi. På skiltet stod der lufthavnens navn, alt stod på Italiensk, men lufthavnen kunne vi genkende så vi steg ind døren var åben. Vi skulle flyve 13.15 så der var god tid. Vi kørte afsted og undrede os godt nok over der ikke var andre med, men toget kørte og standsede ikke nogen steder før det kørte over til siden ved en eller anden station, hvor det gjorde holdt og her blev jeg nervøs for vi var kommet med det forkerte tog.

Jeg fandt et højtalersystem, hvor jeg trykkede og råbte om hjælp og endelig hørte vi en togfører i den anden ende og vi kunne forstå at han ville komme ned og få os ud. Togføren kom og fik os ned og over en masse skinner og tilsidst over på den rigtige station hvor han sagde at vi skulle stå af i Sarona og tage en bus til lufthavnen fordi der var problemer med togene. Vi stod af og gik ind i afgangshalle for at spørge os til råds men de forstod ingen ting og sagde vi skulle tage toget fra perron 6. Nå vi gik derover og fik en plads og der var godt nok fyldt op men folk der skulle afsted til lufthavnen. Men toget kørte ikke og tiden gik, vi blev nervøse for at vi ikke kunne nå vores fly. Endelig kørte toget men da det standsede ved næste station holdt det der i rigtig lang tid og folk begyndte at stige ud, men der var ingenting at stige ud til. Efter ca. 50 min kørte toget så igen indtil det igen stoppede midt imellem to stationer og så sad vi der, der kom ingen information hverken på italiensk eller engelsk. Annette og jeg begyndte at se efter et nyt fly, vi kunne komme med kl. 20 om aftenen og det ville koste os 2000 kr ekstra, godt nok mange penge men det måtte vi jo bare bide i os, hjem skulle vi. Endelig kørte toget igen og denne gang helt til lufthavnen og jeg tror vi havde en halv time inden vi skulle flyve så vi løb alt hvad vi kunne og blev tjekket ind og skyndte os op til boarding. Det viste sig at vi først skulle flyve 13.50 og ikke 13.15 så vi kunne endelig puste ud. Da vi så var kommet ombord på flyet blev det bare holdende og først efter 50 min kørte vi afsted til Take Off, endelig kunne vi komme hjem. Sikke en tur og en vi ikke glemmer.