Kør selv ferie til Harzen - Tyskland
Marianne og jeg havde bestilt en ferielejlighed i Hahnenklee, Harzen i en uge i september. Vi skulle først en tur til Rostock, hvor Mariannes fætter bor og der var vi i 2 1/2 dag fra onsdag eftermiddag til lørdag formiddag.
Lørdag kørte vi videre mod Harzen og Hahnenklee hvor vi havde booket en lejlighed. Turen gik fint nedaf og vi havde handlet ind så vi kunne overleve til mandag. Vi havde lidt besvær med at få fat i nøglen og finde lejligheden, men efter vi havde slæbt alt op på 6 sal, heldigvis var der elevator, fik vi en kop kaffe og slappede af. Det var en fantastisk udsigt over skovene og Bocksberg som er ca. 800m høj og har en kabelbane op til toppen.
Søndag kunne vi ikke gøre så meget andet end at slappe af da forretningerne er lukkede om søndagen i Tyskland, men vi gik tur i området og så film og Marianne havde bagt frisk morgenbrød, skønt.
Mandag kørte vi en tur til Goslar, en gammel Hansestad og som har en hel del smukke gamle bindingværkshuse osv.
Tirsdag var det så tåget at vi ikke kom nogle steder, vi hyggede og så film.
Onsdag kørte vi til Quedlinburg en anden og meget berømt by. Byen har over 1300 gamle og velbevarede bindingsværkshuse tilbage fra middelalderen, utrolig smuk og helt sikkert et besøg værd.
Torsdag var vi nærområdet, gik tur og tog ned til den lille by der er er og kom en tur op på Bocksberg med kabelbanen.
Fredag tog vi en tur til Clausthal-Zellerfeld, en by 7 km nede af bjerget og som har 15.000 indbyggere. Vi gik en tur i byen fik handlet lidt ind da det var sidste dag og set Tysklands ældste trækirke.
Lørdag skulle vi hjem igen og vi kørte fra Hahnenklee kl. 09.30. Vi havde aftalt at tage de mindre veje fordi der altid er kø ved Hamborg, det tog os kun en 1/2 time mere og vi havde stadig en time ved Bordershop hvor vi fik købt ind. Vi var hjemme i København kl. 19.00.